Go to Top

Hvem er jeg

Kropsterapeut Michael Bonde.

Jeg er født i 1979 og jeg har boet i Århus siden 2004, hvor jeg i 2006 blev uddannet socialpædagog fra Peter Sabroe Seminariet.

I 2008 blev jeg uddannet læge-eksamineret fysiurgisk massør fra Dansk Fysiurgisk Massageskole i Århus.
Efter endt uddannelse åbnede jeg egen klinik i Odder, hvor jeg praktiserede frem til 2012. I august 2012 flyttede jeg tilbage til Aarhus, og valgte derfor at rykke praksis med mig.

Jeg har siden 2009 undervist og uddannet fysiurgiske massører. Det har jeg blandt andet gjort på Dansk Fysiurgisk Massageskole og Beautyinstituttet i Horsens.

Jeg har efter mit uddannelsesforløb udbygget min viden og mine evner med kurser inden for følgende:

  • Kranio Sakral Terapi ved Stanley Rosenberg og KST Instituttet
  • Akupunktør
  • Øreakupunktur
  • Certificer i NADA-modellen
  • Akupressur
  • Samt en del andre kurser indenfor mobilisering af nakke, rygsøjle og bækken

Jeg tager altid udgangspunkt i hver enkelt klients behov, og tilpasser mine behandlinger til disse.

Jeg yder bl.a. behandlinger af børn allerede fra de er helt spæd. Her har min tid som pædagog været med til at give mig gode redskaber til, hvordan jeg på bedste vis skaber et tillidsbånd til det enkelte barn, og tilpasser sessionen de forskellige aldersgrupper bedst muligt.

Jeg har også med stor succes hjulpet gravide kvinder af med de spændinger, der naturligt opstår når barnet vokser til. Dette gør jeg bl.a. ved hjælp af bl.a. Kranio-Sakral Terapeutiske teknikker, hvor jeg har haft stor succes og hjulpet kvinder af med op til 90% af deres smerter.

Udover at kunne behandle ud fra klinisk praksis har jeg fra naturens hånd en særlig evne, der også kommer mig til gode i mit arbejde som behandler. Jeg arbejder nemlig også med kroppen via healing. Healing er noget som jeg er i stand til fra naturens side. Jeg har aldrig taget et kursus i det, da det er noget som jeg har en medfødt evne til.
Jeg har helt fra barnsben kunnet fornemme andre menneskers mentale og fysiske tilstand, ligesom jeg også altid har kunnet ”se” og ”fornemme” ting, der var på spil i andre menneskers liv. Efterhånden som jeg er blevet ældre, er jeg også blevet mere bevidst om, hvordan jeg udnytter disse evner bedst muligt, og de er derfor blevet stærkere.

I mit virke som pædagog og senere hen som behandler har jeg nydt godt af denne evne, eller gave, som jeg er født med, da jeg ved hjælp af den er i stand til at hjælpe mine klienter på dybere plan.

Som akupunktør har jeg mulighed for at gå ind og arbejde med kroppens energibaner, eller meridianer som de også kaldes. Ved at påvirke disse, kan jeg genoprette og genskabe balancen i kroppens frie flow af livsenergi og samarbejdet mellem de vitale organer, der er vigtige for kroppens sundhed.
Med denne behandlingsform har jeg haft stor succes i blandt andet at afhjælpe barnløshed, svedeture på baggrund af menopause og andre fysiske stagnationer som eksempelvis tennisalbuer og hovedpiner.