Go to Top

Kurser

Kurser

Der stilles større og større krav til de kompetencer vi som alternative behandlere skal besidde. Derfor er det vigtigt at du som behandler kan afhjælpe dine klienters symptomer hurtigt og effektiv, samtidig med at give dine klienter en oplevelse af ”noget er forandret”, når de forlader din klinik allerede efter første behandling.

I klinikken tilbyder jeg en række kurser inden for kropsterapi. Kurserne er tilrettelagt på en måde, hvor du som behandler har mulighed for at lave en hurtig og effektiv behandling, som gør at din klient oplever bedring allerede efter første behandling.
Kurserne er inspireret af flere forskellige behandlingsformer, her iblandt teknikker inden for Kranio-Sakral terapi. Ved at kombinere flere forskellige behandlingsteknikker vil du skabe muligheden for at afhjælpe langt de fleste ubalancer hos din klient efter første behandling.

Jeg har siden 2009 stået i spidsen for at uddanne mere end 200 fysiurgiske massører og behandlere på flere forskellige skoler i Østjylland. Jeg har ligeledes været medindehaver af en skole, men valgte at stoppe samarbejdet, da jeg gerne vil tilbyde alternative behandlere en mere grundig og mere effektiv måde at behandle på, uden man nødvendigvis behøver en række kurser, inden man føler sig godt klædt på til at kunne behandle en klient effektivt og hurtigt.

Under de enkelte kurser er der en beskrivelse af, hvad de specifikt arbejdes med. Kurserne er tilrettelagt sådan at alle kan deltage, hvad enten man er nyuddannet eller blot vil tilegne sig nye kompetencer som behandler inden for kropsterapi.
Alle kurserne afsluttes med en eksamen, hvor der skal udføres en behandling af ca. 60 min varighed.

På alle kurser vil der være max 6 deltagere, for at at skabe et bedre læringsmiljø.